Diamantslibning og Oxygen lift

Behandlingen indeholder:

  • Diamantslibning af ansigt
  • Oxygen lift
dermapen natalie scaled

Diamantslibning af ansigt

Diamantslibning er hudslibning med diamanter. En effektiv behandling til fjernelse af yderste tørre hudlag. Behandlingen sætter gang i produktionen af kollagen og giver en fastere, glattere og yngre hud med en smuk glød. Slibningen reducerer også rynker, fine linjer, ar, forstørrede porrer, pigmentering og acne.

Diamantslibning kaldes i nogle behandlingssystemer for “Microdermabrasion”
En anden fordel ved denne behandling er, at din hud herefter vil være langt mere modtagelig for dine kostbare hudplejeprodukters egenskaber.

Hvad er diamantslibning?

En Diamantslibning er en sand wellness behandling for din hud.
Man fjerner blidt og nænsomt det yderste tørre hudlag (også kaldet epidemis) – og noget du ikke selv kan gøre med hudplejeprodukter.

Diamantslibningen giver huden en mekanisk peeling af hudens overflade og efterlader huden mere jævn, den modvirker hudorme (komedoner) og den stimulerer regenereringen af cellerne, og øger hermed hudens elasticitet, blødhed og glød. Du får efter en diamantslibning en mere fast, sundere, ensartet og “yngre” hud.

Oxygen lift

Med en Oxygen behandling, får du tilført høje koncentrater af aktive stoffer fra serum, der går ind og giver din hud nyt liv. Den aktive serum bliver ved hjælp af 90% koncenteret ilt pustet ind, så den trænger bedre gennem hudens overflade og helt ned i dybden.

Oxygen behandling henvender sig til alle hudtyper, lige fra den tørre, slappe, ældre og til den helt unge hud. Du vil efter behandlingen få en frisk hud, som føles opstrammet med fornyet glød og fuld af fugt.

En Oxygen behanding er behagelig og vil føles forfriskende på huden. Du vil oftest allerede kunne se en effekt efter blot en enkelt behandling.

Hvad er behandling med oxygen?

Når du modtager en Oxygen behandling, vil vi bruge en særlig maskine, som minder om en “Airbrush” pistol, som nogle malere anvender. Maskinen vil stimulere din hud, med dels komprimeret luft, men dels også et særligt serum – som sammen vil gå ind og stimulere hudlaget, så det føles glattere, strammere og gennemfugtet på en og samme tid.

Hemmeligheden ved, at opnå dette resultat, ligger i den perfekte synergi, mellem de effektive ingredienser (fugtgivende og genopbyggende serum) og den bio stimulerende luftstråle. Behandlingen vil efterlade huden glattere og mere spændstig, og huden vil desuden få genoprettet den naturlige fugtbalance.

Selve behandlingen er meget blid og nænsom – den mærkes mest som et let pust, der køres rundt i bløde cirkler på huden, og har du en tør og stram hud, vil en Oxygen behandling virke beroligende.

Kan min hud tåle denne behandling?

Denne behandling kan også bruges på sarte hudtyper. Jeg vil altid starte med, at analysere hvad din hud kan klare, og ud fra dette, vælges det slibehoved, som skal bruges under behandlingen.

Bemærk, at i nogle tilfælde kan man blusse lidt op efter behandlingen og måske føle en lettere varme i kinderne, men bare rolig – dette er en helt naturlig reaktion af huden, da der nu kommer ny og større cirkulation og gennemstrømning af blodet, og denne rødme aftager som regel efter få timer.

Kontakt ved spørgsmål og tidsbestilling

Mails besvares personligt inden for få timer.
Husk at aflyse din tid mindst 24 timer før.

  22 95 33 28

Læg gerne besked, så kontakter jeg dig. Opgiv gerne to tidsrum hvor du bedst træffes. Gerne aften.

På min hjemmeside bruges cookies til at huske dine indstillinger, og dermed øge hastighed og funktionalitet. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.   Læs mere