Krop, sind og bevægelse – nu også gennem Yogi’s Choice.
For mig har krop og psyke altid hængt uløseligt sammen.
Gennem mit arbejde i Auralilja møder jeg mennesker både gennem psykoterapi, kropsterapi, behandling, åndedræt og forskellige former for indre arbejde. Og gennem årene er det blevet endnu tydeligere for mig, hvor meget kroppen kan være en vej til både balance, styrke, ro og større kontakt til os selv.
Derfor føles det helt naturligt – og samtidig som en kæmpe drøm, der er gået i opfyldelse – at jeg nu også er medejer af Yogi’s Choice i Kastrup sammen med Aras og Kamilla.
Yogi’s Choice ligger lige på den anden side af Auralilja på Fuglebækvej og er et varmt og nærværende univers for bevægelse, fællesskab og fordybelse.
Her finder du blandt andet forskellige former for yoga, Yin Yoga, Hatha Yoga, Flow/Vinyasa Yoga, Pilates, Barre, Body Toning og dans, og vi tilbyder både almindelige hold og Hot Hold, hvor undervisningen foregår i varme.
Jeg underviser selv i Pilates, Yin Yoga, Flow Yoga og Barre, hvor jeg tager min forståelse for kroppen, nervesystemet og psyken med ind i undervisningen.
I nogle timer arbejder vi med styrke, puls, stabilitet og en stærk core, mens andre inviterer til flow, åndedræt, ro og fordybelse. For mig er begge dele vigtige – kroppen har brug for både kraft og bevægelse, men også for at kunne sænke tempoet og give slip.
For mig handler bevægelse nemlig ikke kun om at blive stærkere eller mere smidig.
Det handler også om at kunne mærke sig selv. At finde hjem i kroppen. At stå stærkt i sig selv og samtidig turde overgive sig. 🤎
Ud over vores faste hold skaber vi løbende events, ceremonier, workshops og forløb, hvor yoga og bevægelse møder selvudvikling, psykologi og spiritualitet.
På den måde er Auralilja og Yogi’s Choice to forskellige universer – men med den samme røde tråd:
Krop, sind og sjæl skal have lov til at følges ad.
Du kan læse mere om vores hold, medlemskab, events og Yogi’s Choice her:
